Kom ægget før hønen?
Ifølge en artikel på TV2’s website har en filosof og en genetiker sammen fundet ud af at ægget kom først. De fastslår at et dyrs genetiske materiale ikke ændrer sig gennem levetiden og derfor må den første høne have startet med at være et embryo i et æg.
Denne teori bygger udelukkende på evolutionistisk synspunkt, og hvis man er en lallende kreationist så bør man venligst skynde sig at lukke denne side, sælge sin computer, flytte til USA og melde sig ind i et Amish-samfund.
I artiklen påstår genetikeren at hvis en struds lagde et æg hvorfra en høne udklækkede, så var der tale om et hønseæg. Jeg mener derimod at det blot rejser et nyt filosofisk spørgsmål, og man på den måde ikke har løst det oprindelige problem. Hvis en strudsen lægger et æg, vil det da være et strudseæg. Eller hvad? I bund og grund handler det om pessimisme og positivisme.
Hvad mener du, kom ægget først?
PS. Undskyld på forhånd for dette indlæg.
PPS. Kommentardelen virker igen :D